Medarbejderprofiler
Som en del af verdens førende forsikringsmægler og videnshus med speciale i forsikring beskæftiger Aon i dag de bedste i branchen. Aon arbejder løbende på at styrke og udbygge medarbejdernes og dermed virksomhedens viden og kompetencer.
Faglighed
Aon har 180 medarbejdere på kontorerne i København, Kolding og Aarhus. Et fællestræk for medarbejderstaben er en høj grad af faglighed og specialisering, hvad enten de har en forsikringsuddannelse eller en kandidatgrad inden for f.eks. jura, økonomi eller er ingeniører.
En stor del af vores medarbejdere har endvidere kommerciel erfaring fra ansættelser i større danske og internationale virksomheder.
Udviklingsmuligheder
Medarbejdernes faglighed og professionalisme er helt afgørende forudsætninger for, at Aon kan indfri sin målsætning om at være landets bedste forsikringsmægler.
Viden og kompetencer skal konstant udvikles og opdateres. En engageret stab af medarbejdere skal imødekommes. Nye dygtige medarbejdere skal føle sig tiltrukket. Det sker kun, hvis vi som virksomhed løbende kan tilbyde tidssvarende og alsidige udviklingsmuligheder.
Arbejdspladsen
Aon er en arbejdsplads, der stiller krav til sine medarbejdere. Vi forventer ansvarlighed inden for eget arbejdsområde. Derudover skal man som medarbejder tage ansvar for helheden og medvirke til at skabe en god arbejdsplads.
Til gengæld får alle medarbejdere masser af faglige udfordringer og gode muligheder for at opnå faglig såvel som personlig udvikling via relevant uddannelse igennem arbejdet. Hertil kommer et veletableret socialt fællesskab.